Kulturchok?

Jeg venter stadig lidt på kulturchok.. Men jeg er modsat mange teoretikere overbevist om at der er et eller andet overordnet humant der binder os sammen, og at man derfor ikke kan snakke om universelle forskelle.
Indtil videre: confirmed.
Den største forskel er klart følelsen af at man skal passe på hvor man er, om man er alene og hvilken tid på dagen det er. Der er nu ingen grund til at være paranoid.
Byen er også lidt ulækker, men det virker til at det kun gælder for Santiago ("Santiasco" = asco = ulækker)

Det regnede meget i dag. Da vi kom op på uni var noget af gulvet vådt.. Det regnede fra taget! What the.. Og universitetsbygningen er på ingen måde snusket, taget er bare ikke vandtæt. Det kunne godt ligne det er midt i en konstruktion, men jeg har ingen dage set bogen arbejde på det.. Tiempo chileno!
Pga regner blev vores første tur udsat til tirsdag. Det gør nu ikke noget - det er dejligt at have lidt tid til at lave lektier, høre spansk og lave ting sammen med de andre fra klassen. Vi er en sjov samling hvad angår sprog, da vi alle sammen kun har ét fælles sprog - spansk.
"Desværre" er dem der ikke kan engelsk fra Frankrig, ergo behøver jeg ikke snakke spansk med dem.
Nu' det weekend og det bliver spændende at se hvad vi finder på - folk er fulde af planer og idéer (jeg stemmer selvfølgelig på ski)
Hasta luego!

Cursos!

Så er jeg begyndt i skole igen. Ja, skole. Normalt fra 8.30-13.30 med to små pauser. Det universitet jeg går på er lidt underligt.. For det første er det spredt rundt over hele byen i forholdsvis små afdelinger. Kurset her foregår i samme bygning hvor jeg senere hen også skal læse mit normale studie. Bygningerne er kolde, både af udseende og varme, og det er egentligt ikke er særlig behagelig bygning. I dag skulle vi til en anden ende af byen for at betale for kurset (besværligt hmmm!) og mødte en noget anden afdeling. Bygningen ligger i et beboelseskvarter hvilket gjorde det svært at finde. Det lignede mest af alt en masse små hyggelige huse der bare sad sammen for at danne et større område. Der var hyggelige små gårdhaven i midten med palmer, bordtennis, borde med parasoller og studerende i mere eller fint tøj der bl.a. spillede guitar. Det lignede ikke et universitet, mere en eksotisk højskole af formel art.
Jeg har lidt på fornemmelsen at det var mere artistiske fakulteter der var placeret der.

Lige pt bruger vi en del tid på at finde et sted at bo. Det er ikke helt nemt, kvaliteten og beliggenheder skal være i orden. Og hvordan er det liiiige man sikrer sig en ordentlig kontrakt.

Vejret er virkelig underligt. Om natten er det koldt koldt koldt, dvs om morgenen kunne man ligeså godt være på vej på ski. Men så op ad dagen når vi de der 13-15 grader, og hvis solen skinner føles det hurtigt som sommer i Danmark. Noget af en oplevelse!
Jeg har en masse billeder af det dejlige solskin, men desværre intet kabel til mit kamera. Det må jeg finde i centret der har ALT og mere til (jeg har endelig fundet ud af at bruge metroen)
Ellers skal man lige vænne sig til at alt koster noget i retning af 100.000 (ca 11 kr). Der er ingen kære mor - de høje tal skal læres på spansk hurtigt! mille dos cien bla bla bla.
Hasta luego!

Bienvenido

Nå, det bliver alligevel til en blog! Så husker jeg det også bedre selv i fremtiden.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg havde forventet af min ankomst til Chile. Mange havde fortalt om uligheden, men samtidigt om hvor civiliseret stedet er (sammenlignet med f.eks. lande som Columbia, Ecuador, etc)

I bil fra lufthavnen kunne jeg ane et slumkvarter et stykke fra motorvejen. Men det mærker man ikke til i bydelen Providencia hvor jeg bor. Centrum og sydøst-byen er præget af fattigdom og slum, men fra hvor vi bor og retning bjergene bliver folk rigere og rigere.

Folk ser klart anderledes ud en i Europa. De ligner heller ikke spaniere eller andre syd-europæere - de har deres helt eget look. De spiser dejlig sent, men der er rigtig meget fastfood og familien jeg bor hos har en lidt andet kostsammensætning end jeg normalt ville vælge. Men alle er super venlige og når det fra tid til anden ikke går på spansk er der altid en eller anden der kan engelsk hvilket jeg er meget overrasket over (men okay, det er en storby på 7 mio.)

Familien har fortalt en del om Chile og forskellen på de omkringliggende lande. Chile har som det eneste land en del flygtninge som vi kender det fra Danmark. Abort er ulovligt og det samme for homoseksuelle ægteskaber. Begge ting er mulige i nabolandet Argentina der er noget mere liberalt hvad sådanne ting angår. Chile har også meget adskilte kønsroller men tingene er ved at ændre sig og love opstår der har til formål at forebygge vold i hjemmet.

Idag gik vi (!!!!! de mente det var langt men altså....) hen til de de kalder for "centret" Costanera.
Det ligger i den højeste bygning i hele Sydamerika (de optager de første par etager). De havde ALT. Nike-butik, KÆMPE supermarked med en masse lækker frugt, bank, mobilselskaber, starbucks dvs alt hvad vi også har i Europe, bare i et meget større format. Folk ved overraskende godt at Danmark rent faktisk er et land..
Jeg glæder mig meget til at opleve mere og lære mere spansk (!!!!!!!)

Nos vemos!