tirsdag den 25. juni 2013

Cursos!

Så er jeg begyndt i skole igen. Ja, skole. Normalt fra 8.30-13.30 med to små pauser. Det universitet jeg går på er lidt underligt.. For det første er det spredt rundt over hele byen i forholdsvis små afdelinger. Kurset her foregår i samme bygning hvor jeg senere hen også skal læse mit normale studie. Bygningerne er kolde, både af udseende og varme, og det er egentligt ikke er særlig behagelig bygning. I dag skulle vi til en anden ende af byen for at betale for kurset (besværligt hmmm!) og mødte en noget anden afdeling. Bygningen ligger i et beboelseskvarter hvilket gjorde det svært at finde. Det lignede mest af alt en masse små hyggelige huse der bare sad sammen for at danne et større område. Der var hyggelige små gårdhaven i midten med palmer, bordtennis, borde med parasoller og studerende i mere eller fint tøj der bl.a. spillede guitar. Det lignede ikke et universitet, mere en eksotisk højskole af formel art.
Jeg har lidt på fornemmelsen at det var mere artistiske fakulteter der var placeret der.

Lige pt bruger vi en del tid på at finde et sted at bo. Det er ikke helt nemt, kvaliteten og beliggenheder skal være i orden. Og hvordan er det liiiige man sikrer sig en ordentlig kontrakt.

Vejret er virkelig underligt. Om natten er det koldt koldt koldt, dvs om morgenen kunne man ligeså godt være på vej på ski. Men så op ad dagen når vi de der 13-15 grader, og hvis solen skinner føles det hurtigt som sommer i Danmark. Noget af en oplevelse!
Jeg har en masse billeder af det dejlige solskin, men desværre intet kabel til mit kamera. Det må jeg finde i centret der har ALT og mere til (jeg har endelig fundet ud af at bruge metroen)
Ellers skal man lige vænne sig til at alt koster noget i retning af 100.000 (ca 11 kr). Der er ingen kære mor - de høje tal skal læres på spansk hurtigt! mille dos cien bla bla bla.
Hasta luego!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar