Tur i junglen

Tur til Peru

Den første dag gik med først at tage et fly fra Santiago til Lima. I lima skulle jeg så med et nationalt fly. Dette er en lille del af lufthavnen, men alligevel med en del turister. Det var først lige inden afgang at jeg lagde mærke til at min gate lå ned af nogle trapper. Da jeg først kom derned så det meget anderledes ud. Der var pludseligt ingen turister at se, dvs alle så meget lokale ud. Da jeg ankom til lufthavnen i byen Puerto Maldonado var det tydeligt at mærke at luftfugtigheden var meget høj. Lufthavnen lignede mest en lade, og jeg fik senere fortalt at det er den mindste i Sydamerika. Da jeg kørte ind mod byen var det tydeligt at jeg havde forladt storbyen og var landet i junglen. Palmer overalt, meget grønt og i stedet for bilen var der motorcykler og sådan nogle små vogne. Jeg havde en dag i selve byen inden turen gik til hytter midt i junglen. Jeg besluttede mig for at gå en tur i byen. Det første lange stykke tid så jeg ingen turister og folk kiggede også noget mærkeligt på mig. Jeg gik ned til floden Madre de Dios for at se broen som er en del af vejen fra stillehavet til atlanterhavet. Det er den anden længste bro i sydamerika, men den er ikke meget mere end 200 meter lang. Jeg mødte en englænder og en franskmænd som jeg så senere spiste med. Et rigtigt lækkert måltid med mange grøntsager for næsten ingen penge. Den næste dag skulle jeg så med min bookede tur ud i junglen. Det er en canadisk firma der hedder G Adventures. Jeg fandt langt om længe adressen (de bruger ikke så meget husnumre), men havde lidt ekstra tid inden vi ville blive hentet. Så jeg gik til det lokale marked for at købe noget at spise. Jeg fandt en kæmpe papaya der kostede noget i retning af 4 kr. Jeg tog den med tilbage til adressen hvor jeg mødte de andre 4 fra min gruppe. En schweizer, et par fra USA og en fra Turkiet. Vi mødte også vores guide som var lokal og opvokset i byen hvilket jeg synes var dejligt eftersom jeg troede det ville være en amerikaner (turen skulle foregå på engelsk). Så begyndte vi turen mod hytterne i junglen. Først en halv time i bus, og der efter 2 timer i en lille båd på floden Tambopata. Vi ankom endelig til hytterne. Hvilket sted! 2 store hytter som var restaurant og fællesrum. Bagved lå køkkenet og rundt omkring hytter hvor personalet boede. Vi boede lidt længere væk fra floden i noget flytte hytter med hængekøje på altanen. Der var ingen elektricitet – kun et par timer om aftenen ved fælleshytten. Hvis man var sulten udenfor måltiderne hængte der en klase bananer man bare kunne tage, ellers kunne man knække sig en nød. De næste par dage gik med at tage på ture forskellige steder i junglen. Vi var ude at sejle på en sø med piratfisk som vi fodrede med lidt frugt og kiks. Vi fik rigtig meget at vide af den meget kompetente guide som vidste alt om planter, frugter, dyr og fugle. Vi så aber – en brilleabe og et par springaber. De gange hvor vi krydsede floden så vi altig skildpadder om mange farverige sommerfugle. To gange var vi på nattevandring for at kigge på edderkoppet og andre kryb, og vi så en skorpion. En aften var vi ude at sejle på floden for at se en type alligator der hedder Cayman – en lille en. Vi så en del. Vi så også en jaguar sidde ved floden, og det var heldigt for det er et sjældent syn.
En formiddag gik turen ud for at se papegøjer. Vi så rigtig mange flyve rundt. En anden dag var vi på tur i den lokale plantage hvor de har bananpalmer, ananas, papaya og meget andet. Vi fik også lov til at smage, det var rigtigt lækkert. Tilbage i lejren var det tit muligt at sige hej til den lokale papegøje Lorenzo som altid sagde ”hola” eller ”hello”. Han var også glad for nødder så vi delte en nød. En gang i mellem kom der en næsebjørn forbi på jagt efter bananer. En af gangene havde jeg tilfældigvis lige en banan i hånden som den gladeligt spise. Alle disse dyr er i princippet vilde, men er uden tvivl vandt til mennesker og ved at der er mad at finde ved hytterne. To gange var vi nede at bade i et vandløb/lille flod lidt væk fra hytterne. De havde egentlig advaret os da der nogle gange er sting race som er giftige. Men vi så ikke noget første gang og var meget forsigtige. Anden gang spurgte jeg guiden om han ville med, og det ville han gerne. Han virkede meget tryg ved det så der var vidst ingen grund til bekymring. Mens vi sad i vandet kom der en abe forbi i træerne over os. Aberne kigger meget mærkeligt på os og er meget nysgerrige.
Det er egentlig vinter i junglen her på denne tid af året (altså modsat resten af sydamerika) fordi det er regntid. Jeg syntes det var så dejligt med regn, jeg havde ikke oplevet regn i 2½ måned. Det er også en dejlig pause, for når det ikke regner er temperaturen op mod de 35 grader.
Det var også en meget social tur – når vi ikke var på tur sad vi tit og spillede kort udenfor eller snakkede med nogle fra de andre grupper. Den sidste dag i junglen skulle jeg med en anden gruppe men min guide da resten af min gruppe skulle tilbage til byen. Det var to piger på min alder og den enes far. Det var også super hyggeligt.
Den anden sidste dag gik turen tilbage til byen hvor jeg havde en dag ekstra. Jeg fik set der lokale tivoli hvor jeg bl.a. smagte nogle stegte larver (vi havde set den type træ de bor i). Det smagte overraskende godt.
Dagen efter gik turen mod Santiago. Af en eller anden grund var jeg blevet opgraderet til første klasse på vejen til Lima, og min billet sagde ”frequent flyer” selvom det var første gang jeg brugte flyselskabet. Men jeg skal ikke klage! Tilbage i Santiago er det stadigt varmt, men her er ikke mange andre dyr en duer og hunde, desværre. 

MendozArgentina!

Så forlod vi Chile for en stund!
I sidste uge havde vi en lang weekend grundet en katolsk helligdag. Vi besluttede os for at lave en tur til byen Mendoza, som vi længe har snakket om at besøge. Rent afstandsmæssigt er det ikke langt væk, men da grænsen skal krydses i et bjergpas, er man meget afhængig af vejret og effektiviteten af grænsekontrollen.
Vi havde ca 5 dage før afgang fået en hel del sne, men der var heldigvis ingen problemer med at komme frem på vejen. Vi var med en lille bus den ene vej, og da vi kom til grænsen skulle alle ud af bussen for at komme igennem paskontrol + bagagekontrol. Det tager sin tid, men vi slap med en times tid ved grænsen (det skulle eftersigende være meget godt sluppet). Derefter forsatte den smukke tur gennem det meget øde bjergområde.


Efter omtrent 6 timers kørsel ankom vi til Mendoza. Selvom der bor ca. 800.000 i byen, har den meget landsbystemning med masser af flotte parker med springvand. Det er en rigtig turistby, så vi mødte mange andre rejsende fra bl.a. Frankrig, Australien og USA.

I de fire dage vi var der lavede vi ture de indebar vandring, rapelling, termas og en hestetur med tilhørende mad og vin. Efter hesteturen fik vi serveret lækker mad lavet i deres udendørs stenovn og sad omkring et bål det meste af aftenen.

Turen tilbage foregik igen i dejlig solskin, jeg fik næsten dårlig samvittighed over at falde i søvn.

Tilbage i Santiago er der endelig ved at være styr på hvilke fag jeg skal have. Så nu skal der nydes forår (ja, det er blevet varmere så jeg behøver ikke længere at sove i 3 trøjer), studeres og selvfølgelig læres en masse spansk!

Nyt!

Hej igen,

Så er alt helt ændret! Spanskkurset er slut. Det er faktisk rigtig trist. Læreren var super god, vi havde det rigtig godt i klassen og det var dejligt at få proppet en masse spansk ind i hovedet uden egentlig at skulle gøre meget. Men nu har vi vores beviser og skulle gerne i gang med at bruge det spansk jeg kan.. Det er bare svært da chilenere vi møder enten snakker engelsk eller bare generelt snakker så meget at det er svært at få noget sagt. De snakker hurtigt, men går ekstrem langsomt.Vi er flyttet i lejlighed - dejligt endelig at få det meste på plads, men det har været så besværligt at vi ind imellem var lige ved at give op. Det er svært at gøre noget som helst hvis man ikke har et permanent visum til landet, og meget i mod hvad jeg regnede med, er de ikke meget for at bøje regler (eller bare stole på at 3 danske piger har nok penge til at kunne betale husleje i 3 mdr).Vi følte os lidt tvunget til at købe noget dyrt internet. Det kan vi simpelthen ikke leve uden. En del af vores venner hernede har endnu ikke et lokalt nummer og derfor er kommunikation svært. Vi har hele tiden brug for Google Maps for at finde ting! Vi har snart deadline i Aarhus for at få godkendt vores fag hernede. Jeg skriver mange mails, men lige præcis den dame der skal sende mig info svarer aldrig. Vi bor et godt område. Der er lidt langt til "alting". That is, langt til "floden" (en stribe vand), langt til mange steder vi gik før i Providencia (en anden bydel), langt til det nærmeste metrostop (egentlig bare et tegn på at vi bør lære at bruge busserne, men det kræver vel at man sætter sig ind i hvordan det fungerer. Vi stoler slet ikke på at det "fungerer". Det er kun 6 år siden at busserne fik rigtige ruter/tidspunkter) Der er en lille gåtur til der hvor det sker i vores område: Plaza Ñuñoa. Vi skal lige lære det hele at kende! (Savner lidt Providencia, det var lige mere hyggeligt, og flere grønne steder)
Men det vigtigste er at vi bor et relativt sikkert sted. 

Og så lige noget andet; det kan godt være at gennemsnitsprisen for alting er markant lavere end i Danmark. Der er til gengæld mange ting der langt fra er billige (eller billigere for den sags skyld). Generelt prisen i supermarkeder er ikke billig. Du kan ikke få en liter mælk til under 7 kr og mælkeprodukter generelt er dyre. Der er en verden til forskel ved at handle i specialbutikker. Og restauranter + take away er mange gange så billigt at det næsten ikke kan betale sig at lave det selv. 
Lønningerne hernede er generelt lave, det er ikke svært at forstå hvorfor det er svært at få det hele til at løbe rundt med lave lønninger og høje priser! 

Mere!

I sidste weekend var vi på ski. Nøj hvor var det dejligt at komme om i bjerge, sne og sol!
Vi endte dog i et andet område end vi havde regnet med. Jeg ved slet ikke om vi kom med den rigtige bus (der var ikke så mange spørgsmål) men stedet er et af de bedste (og dyreste!)
Vejen derop er lang. Det er de smalleste veje med meget trafik, smeltevand og store huller i vejen. Og folk kører helt vildt. Jeg var meget tæt på at kaste op på vejen. Der var endda en bil der prøvede at overhale os INDENOM på den her smalle bjergvej.
Vi overhalede også en mand på hest på vejen opad! Bjergene er meget specielle - det ene sekund er der kaktus overalt, det næste kan man se snegrænsen og ender i et skiparadis. Kontraster der vil noget!
Vi havde en god (lidt kort) dag på ski, og kan konkludere at det er meget nemmere at overnatte i bjergene. Det er bare DYRT.

I starten af ugen var vi på tur til to sammenhængende kystbyer - det var okay, men klart bedre at besøge om sommeren hvor man kan gå på stranden. Vi så pelikaner, lamaer og en masse hjemløse hunde.
På vejen dertil stoppede vi ved en meget fancy vingård, og fik lov til at smage noget lokalt "vin" (smagte lidt ligesom portvin, men lavet anderledes)

Jeg har lagt mærke til et par generelt anderledes ting her i Chile:
- Toiletpapir. Mange gange er der ikke noget inde i toiletbåsen, ergo man skal huske at tage noget med ind før.. Lille ting, men rimelig essentiel haha.
- Ineffektivitet. I mange butikker og caféer bestiller man ét sted, men betaler et andet. Det spreder da køen ud, men det er svært at bestille noget specifikt fordi den ene jo ikke ved 100% hvad den anden laver.
- Man skal for guds skyld ikke gå over lige når der bliver grønt.. Gult lys eksisterer som sådan ikke hernede, ergo folk kører over for rødt. Lige kig en ekstra gang!
- Avocado. De putter det på ALT! I McDonalds-burgere, på hotdogs og rundt om sushi i stedet for tang. I love it :D
- Vores campus på uni. Det er SÅ underligt. Man går indenfor. Der er koldt (men det er der nu overalt indenfor). Man går lidt til venstre og så ligepludselig er man udenfor. Det er som om der mangler en væg? For hovedindgangen er med døre og vagter og alting.. Men ude i siden er der bare ikke nogen væg.
- De mange lækre frugt/grønt butikker! Det er billigt og der er mange af dem! Det er skønt at købe en klase bananer til 4 kr!

Kulturchok?

Jeg venter stadig lidt på kulturchok.. Men jeg er modsat mange teoretikere overbevist om at der er et eller andet overordnet humant der binder os sammen, og at man derfor ikke kan snakke om universelle forskelle.
Indtil videre: confirmed.
Den største forskel er klart følelsen af at man skal passe på hvor man er, om man er alene og hvilken tid på dagen det er. Der er nu ingen grund til at være paranoid.
Byen er også lidt ulækker, men det virker til at det kun gælder for Santiago ("Santiasco" = asco = ulækker)

Det regnede meget i dag. Da vi kom op på uni var noget af gulvet vådt.. Det regnede fra taget! What the.. Og universitetsbygningen er på ingen måde snusket, taget er bare ikke vandtæt. Det kunne godt ligne det er midt i en konstruktion, men jeg har ingen dage set bogen arbejde på det.. Tiempo chileno!
Pga regner blev vores første tur udsat til tirsdag. Det gør nu ikke noget - det er dejligt at have lidt tid til at lave lektier, høre spansk og lave ting sammen med de andre fra klassen. Vi er en sjov samling hvad angår sprog, da vi alle sammen kun har ét fælles sprog - spansk.
"Desværre" er dem der ikke kan engelsk fra Frankrig, ergo behøver jeg ikke snakke spansk med dem.
Nu' det weekend og det bliver spændende at se hvad vi finder på - folk er fulde af planer og idéer (jeg stemmer selvfølgelig på ski)
Hasta luego!

Cursos!

Så er jeg begyndt i skole igen. Ja, skole. Normalt fra 8.30-13.30 med to små pauser. Det universitet jeg går på er lidt underligt.. For det første er det spredt rundt over hele byen i forholdsvis små afdelinger. Kurset her foregår i samme bygning hvor jeg senere hen også skal læse mit normale studie. Bygningerne er kolde, både af udseende og varme, og det er egentligt ikke er særlig behagelig bygning. I dag skulle vi til en anden ende af byen for at betale for kurset (besværligt hmmm!) og mødte en noget anden afdeling. Bygningen ligger i et beboelseskvarter hvilket gjorde det svært at finde. Det lignede mest af alt en masse små hyggelige huse der bare sad sammen for at danne et større område. Der var hyggelige små gårdhaven i midten med palmer, bordtennis, borde med parasoller og studerende i mere eller fint tøj der bl.a. spillede guitar. Det lignede ikke et universitet, mere en eksotisk højskole af formel art.
Jeg har lidt på fornemmelsen at det var mere artistiske fakulteter der var placeret der.

Lige pt bruger vi en del tid på at finde et sted at bo. Det er ikke helt nemt, kvaliteten og beliggenheder skal være i orden. Og hvordan er det liiiige man sikrer sig en ordentlig kontrakt.

Vejret er virkelig underligt. Om natten er det koldt koldt koldt, dvs om morgenen kunne man ligeså godt være på vej på ski. Men så op ad dagen når vi de der 13-15 grader, og hvis solen skinner føles det hurtigt som sommer i Danmark. Noget af en oplevelse!
Jeg har en masse billeder af det dejlige solskin, men desværre intet kabel til mit kamera. Det må jeg finde i centret der har ALT og mere til (jeg har endelig fundet ud af at bruge metroen)
Ellers skal man lige vænne sig til at alt koster noget i retning af 100.000 (ca 11 kr). Der er ingen kære mor - de høje tal skal læres på spansk hurtigt! mille dos cien bla bla bla.
Hasta luego!

Bienvenido

Nå, det bliver alligevel til en blog! Så husker jeg det også bedre selv i fremtiden.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg havde forventet af min ankomst til Chile. Mange havde fortalt om uligheden, men samtidigt om hvor civiliseret stedet er (sammenlignet med f.eks. lande som Columbia, Ecuador, etc)

I bil fra lufthavnen kunne jeg ane et slumkvarter et stykke fra motorvejen. Men det mærker man ikke til i bydelen Providencia hvor jeg bor. Centrum og sydøst-byen er præget af fattigdom og slum, men fra hvor vi bor og retning bjergene bliver folk rigere og rigere.

Folk ser klart anderledes ud en i Europa. De ligner heller ikke spaniere eller andre syd-europæere - de har deres helt eget look. De spiser dejlig sent, men der er rigtig meget fastfood og familien jeg bor hos har en lidt andet kostsammensætning end jeg normalt ville vælge. Men alle er super venlige og når det fra tid til anden ikke går på spansk er der altid en eller anden der kan engelsk hvilket jeg er meget overrasket over (men okay, det er en storby på 7 mio.)

Familien har fortalt en del om Chile og forskellen på de omkringliggende lande. Chile har som det eneste land en del flygtninge som vi kender det fra Danmark. Abort er ulovligt og det samme for homoseksuelle ægteskaber. Begge ting er mulige i nabolandet Argentina der er noget mere liberalt hvad sådanne ting angår. Chile har også meget adskilte kønsroller men tingene er ved at ændre sig og love opstår der har til formål at forebygge vold i hjemmet.

Idag gik vi (!!!!! de mente det var langt men altså....) hen til de de kalder for "centret" Costanera.
Det ligger i den højeste bygning i hele Sydamerika (de optager de første par etager). De havde ALT. Nike-butik, KÆMPE supermarked med en masse lækker frugt, bank, mobilselskaber, starbucks dvs alt hvad vi også har i Europe, bare i et meget større format. Folk ved overraskende godt at Danmark rent faktisk er et land..
Jeg glæder mig meget til at opleve mere og lære mere spansk (!!!!!!!)

Nos vemos!