lørdag den 27. juli 2013

Nyt!

Hej igen,

Så er alt helt ændret! Spanskkurset er slut. Det er faktisk rigtig trist. Læreren var super god, vi havde det rigtig godt i klassen og det var dejligt at få proppet en masse spansk ind i hovedet uden egentlig at skulle gøre meget. Men nu har vi vores beviser og skulle gerne i gang med at bruge det spansk jeg kan.. Det er bare svært da chilenere vi møder enten snakker engelsk eller bare generelt snakker så meget at det er svært at få noget sagt. De snakker hurtigt, men går ekstrem langsomt.Vi er flyttet i lejlighed - dejligt endelig at få det meste på plads, men det har været så besværligt at vi ind imellem var lige ved at give op. Det er svært at gøre noget som helst hvis man ikke har et permanent visum til landet, og meget i mod hvad jeg regnede med, er de ikke meget for at bøje regler (eller bare stole på at 3 danske piger har nok penge til at kunne betale husleje i 3 mdr).Vi følte os lidt tvunget til at købe noget dyrt internet. Det kan vi simpelthen ikke leve uden. En del af vores venner hernede har endnu ikke et lokalt nummer og derfor er kommunikation svært. Vi har hele tiden brug for Google Maps for at finde ting! Vi har snart deadline i Aarhus for at få godkendt vores fag hernede. Jeg skriver mange mails, men lige præcis den dame der skal sende mig info svarer aldrig. Vi bor et godt område. Der er lidt langt til "alting". That is, langt til "floden" (en stribe vand), langt til mange steder vi gik før i Providencia (en anden bydel), langt til det nærmeste metrostop (egentlig bare et tegn på at vi bør lære at bruge busserne, men det kræver vel at man sætter sig ind i hvordan det fungerer. Vi stoler slet ikke på at det "fungerer". Det er kun 6 år siden at busserne fik rigtige ruter/tidspunkter) Der er en lille gåtur til der hvor det sker i vores område: Plaza Ñuñoa. Vi skal lige lære det hele at kende! (Savner lidt Providencia, det var lige mere hyggeligt, og flere grønne steder)
Men det vigtigste er at vi bor et relativt sikkert sted. 

Og så lige noget andet; det kan godt være at gennemsnitsprisen for alting er markant lavere end i Danmark. Der er til gengæld mange ting der langt fra er billige (eller billigere for den sags skyld). Generelt prisen i supermarkeder er ikke billig. Du kan ikke få en liter mælk til under 7 kr og mælkeprodukter generelt er dyre. Der er en verden til forskel ved at handle i specialbutikker. Og restauranter + take away er mange gange så billigt at det næsten ikke kan betale sig at lave det selv. 
Lønningerne hernede er generelt lave, det er ikke svært at forstå hvorfor det er svært at få det hele til at løbe rundt med lave lønninger og høje priser! 

søndag den 7. juli 2013

Mere!

I sidste weekend var vi på ski. Nøj hvor var det dejligt at komme om i bjerge, sne og sol!
Vi endte dog i et andet område end vi havde regnet med. Jeg ved slet ikke om vi kom med den rigtige bus (der var ikke så mange spørgsmål) men stedet er et af de bedste (og dyreste!)
Vejen derop er lang. Det er de smalleste veje med meget trafik, smeltevand og store huller i vejen. Og folk kører helt vildt. Jeg var meget tæt på at kaste op på vejen. Der var endda en bil der prøvede at overhale os INDENOM på den her smalle bjergvej.
Vi overhalede også en mand på hest på vejen opad! Bjergene er meget specielle - det ene sekund er der kaktus overalt, det næste kan man se snegrænsen og ender i et skiparadis. Kontraster der vil noget!
Vi havde en god (lidt kort) dag på ski, og kan konkludere at det er meget nemmere at overnatte i bjergene. Det er bare DYRT.

I starten af ugen var vi på tur til to sammenhængende kystbyer - det var okay, men klart bedre at besøge om sommeren hvor man kan gå på stranden. Vi så pelikaner, lamaer og en masse hjemløse hunde.
På vejen dertil stoppede vi ved en meget fancy vingård, og fik lov til at smage noget lokalt "vin" (smagte lidt ligesom portvin, men lavet anderledes)

Jeg har lagt mærke til et par generelt anderledes ting her i Chile:
- Toiletpapir. Mange gange er der ikke noget inde i toiletbåsen, ergo man skal huske at tage noget med ind før.. Lille ting, men rimelig essentiel haha.
- Ineffektivitet. I mange butikker og caféer bestiller man ét sted, men betaler et andet. Det spreder da køen ud, men det er svært at bestille noget specifikt fordi den ene jo ikke ved 100% hvad den anden laver.
- Man skal for guds skyld ikke gå over lige når der bliver grønt.. Gult lys eksisterer som sådan ikke hernede, ergo folk kører over for rødt. Lige kig en ekstra gang!
- Avocado. De putter det på ALT! I McDonalds-burgere, på hotdogs og rundt om sushi i stedet for tang. I love it :D
- Vores campus på uni. Det er SÅ underligt. Man går indenfor. Der er koldt (men det er der nu overalt indenfor). Man går lidt til venstre og så ligepludselig er man udenfor. Det er som om der mangler en væg? For hovedindgangen er med døre og vagter og alting.. Men ude i siden er der bare ikke nogen væg.
- De mange lækre frugt/grønt butikker! Det er billigt og der er mange af dem! Det er skønt at købe en klase bananer til 4 kr!