søndag den 7. juli 2013

Mere!

I sidste weekend var vi på ski. Nøj hvor var det dejligt at komme om i bjerge, sne og sol!
Vi endte dog i et andet område end vi havde regnet med. Jeg ved slet ikke om vi kom med den rigtige bus (der var ikke så mange spørgsmål) men stedet er et af de bedste (og dyreste!)
Vejen derop er lang. Det er de smalleste veje med meget trafik, smeltevand og store huller i vejen. Og folk kører helt vildt. Jeg var meget tæt på at kaste op på vejen. Der var endda en bil der prøvede at overhale os INDENOM på den her smalle bjergvej.
Vi overhalede også en mand på hest på vejen opad! Bjergene er meget specielle - det ene sekund er der kaktus overalt, det næste kan man se snegrænsen og ender i et skiparadis. Kontraster der vil noget!
Vi havde en god (lidt kort) dag på ski, og kan konkludere at det er meget nemmere at overnatte i bjergene. Det er bare DYRT.

I starten af ugen var vi på tur til to sammenhængende kystbyer - det var okay, men klart bedre at besøge om sommeren hvor man kan gå på stranden. Vi så pelikaner, lamaer og en masse hjemløse hunde.
På vejen dertil stoppede vi ved en meget fancy vingård, og fik lov til at smage noget lokalt "vin" (smagte lidt ligesom portvin, men lavet anderledes)

Jeg har lagt mærke til et par generelt anderledes ting her i Chile:
- Toiletpapir. Mange gange er der ikke noget inde i toiletbåsen, ergo man skal huske at tage noget med ind før.. Lille ting, men rimelig essentiel haha.
- Ineffektivitet. I mange butikker og caféer bestiller man ét sted, men betaler et andet. Det spreder da køen ud, men det er svært at bestille noget specifikt fordi den ene jo ikke ved 100% hvad den anden laver.
- Man skal for guds skyld ikke gå over lige når der bliver grønt.. Gult lys eksisterer som sådan ikke hernede, ergo folk kører over for rødt. Lige kig en ekstra gang!
- Avocado. De putter det på ALT! I McDonalds-burgere, på hotdogs og rundt om sushi i stedet for tang. I love it :D
- Vores campus på uni. Det er SÅ underligt. Man går indenfor. Der er koldt (men det er der nu overalt indenfor). Man går lidt til venstre og så ligepludselig er man udenfor. Det er som om der mangler en væg? For hovedindgangen er med døre og vagter og alting.. Men ude i siden er der bare ikke nogen væg.
- De mange lækre frugt/grønt butikker! Det er billigt og der er mange af dem! Det er skønt at købe en klase bananer til 4 kr!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar